Referat af generalforsamling 2017

Generalforsamlingen blev i henhold til Selskabets vedtægter afviklet med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent

Poul Jensen blev valgt for denne og den efterfølgende ekstraordinære generalforsamling. Han kunne konstatere, at Generalforsamlingen var lovlig varslet.

Der blev valgt stemmetællere til den ekstraordinære generalforsamling, der var mødt 48 personer op til generalforsamlingen og der var 40 stemme berettige.

  1. Bestyrelsens beretning

Beretningen (der også er trykt og lagt frem) blev fremlagt af Kasserer Torsten Olesen, da Formand Søren Guldager ikke kunne være tilstede

Spm: Til vandmålere, hvad koster det at skifte vandmålere i forhold til at etablere digital måling?

Svar: Vi har ikke det reelle tal, men det er meget dyrere, at etablere digital måling

Spm: Er det et lovkrav at etablere digital måling?

Svar: Nej

En bruger kender til digital aflæsning fra sin faste bopæl og oplyser om, at den digitale aflæsning ikke fungerer optimalt endnu.

Spm: Det skal vel til en afstemning blandt brugere hvis man skal skifte til digital aflæsning?

Svar: Nej det er bestyrelsen der har beslutningsretten ifølge vedtægterne

Beretning blev godkendt

  1. Regnskab for 2016

Sune fra Revisionsfirmaet Redmark fremlagde regnskabet, der også er trykt og lagt frem.

Revisionspåtegningen fylder nu 3 sider, hvilket er et lovkrav.

De højere distributionsomkostninger skyldes de brud der har været i 2016.

Administrationsomkostninger er faldet grundet lavere løn til bestyrelsen.

Spm: Regulering af årets over-/underdækning side 17. Hvordan kommer det tal frem?

Svar: Det viser forskellen mellem budget og reelt behov.

Spm: Hvad er der for nogen værdipapirer man har investeret i?

Svar: Det er via investeringsforeninger, men revisor kan ikke huske konkret hvilke.

Regnskab blev godkendt.

  1. Buget for 2018.

Budget og takstblad er lagt frem og blev præsenteret.

Priserne er konstante på trods af den forventede udgift på ca. 650.000 kr. til nye boringer.

Bemærkning til buget:

Linjen ”budgettet er vedtaget af vandværkets bestyrelse” blev bedt fjernet, da budgettet skal godkendes af generalforsamlingen. Denne fjernes på budgetforslaget.

Spm: Hvad er vand skat?

Svar: en afgift vandværket skal betale hvis vores spild overstiger 10 %

Bemærkning til Takstblad:

Spm: Hvad er en flytteopgørelse?

Svar: Den opgørelse der laves ved flytning

Spm: Er det en betingelse, at vandmåler skal stå åben for at man kan få en regning for et frostsprængt ur.

Svar: Hvis dækslet sidder korrekt på brønden og pakning er i orden kan en vandmåler ikke fryse, men det kan være et problem hvis dækslet er revnet.

Spm: hvor får man en ny pakning?

Svar: Den kan man få hos vandværkets formand.

Budget og takstblad blev godkendt.

  1. Indkomne forslag:

Ændring af dato for generalforsamling.

Bestyrelsen forslår at flytte generalforsamlingen til 1. lørdag i juli. Det blev enstemmigt vedtaget.

Det er §8 i vedtægterne, så det skal vedtages på 2 generalforsamlinger hvorfor emnet tages op igen på den ekstraordinære generalforsamling efter kaffen.

  1. Valg af bestyrelses medlemmer og suppleanter

På valg i bestyrelsen var Søren Guldager, Torsten Olesen og Aksel Rank, de blev genvalgt.

Anne Mette Finderup og Søren Drustrup blev genvalgt som suppleanter

  1. Valg af revisorer:

Sagkyndig revision Redmark, Aalborg og Lokal revisor Arvid Hansen blev genvalgt

  1. Eventuelt

Brøndboreren fortalte om det arbejde han har lavet for vandværket og om rettidig omhu i forhold til at holde øje med mængden af diverse stoffer i vandet. Strategi for kildepladser kræver at man laver undersøgelsesboringer. Man styrer indvindingen af vand med pesticidet BAM. Der ligger nitrat i forhøj koncentration højere oppe, end der hvor man indvinder vand i dag. Det er en udfordring for vandværket, at forbruget af vand svinger så meget på forskellige tidspunkter af året.

Der blev spurgt ind til grænseværdier for pesticider og Nitrat.

Der opstod en del spørgsmål omkring anvendelse af RoundUp, om det er forsvarligt at bruge til bekæmpelse af hybenroser m.v.

Vores Vandværksbestyrer har fremstillet nye håndtag til, at betjene hanerne i målerbrønden med, man kan få et med hjem.

 

Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen foreslår at flytte generalforsamlingen til 1. lørdag i juli. Det blev enstemmigt vedtaget.
Generalforsamlingen i 2018 bliver derfor den 1. lørdag i juli.

 

Bestyrelsen har konstitueret sig som følger:

Formand Søren Guldager

Kasserer Torsten Olesen

Vandværksbestyrer Niels Chr. Olesen

Medlem/Måleraflæser Aksel Rank

Medlem Hans Jørgen Jensen

 

 

 

 

, ,