Name: skabelon-logo.png.
Vedtægter og forretningsorden
Vedtægter for Jonstrup Vandværk A.m.b.a.
1. § – Navn og hjemsted
2. § – Selskabets formål
3. § – Andelshaverne
4. § – Andelshavernes rettigheder
5. § – Andelshavernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt
6. § – Udtræden af selskabet
7. § – Levering til andre
8. § – Generalforsamling
9. § – Stemmeret og afstemninger
10. § – Bestyrelsen
11. § – Tegningsret
12. § – Regnskab
13. § – Opløsning
14. § – Ikrafttræden




§ 1 – Navn og hjemsted
Vandforsyningsselskabet er stiftet den 1. juli 1963 som et interessentselskab, men er ved denne ved-tægt ændret til et andelsselskab med begrænset ansvar.
Selskabets navn er JONSTRUP VAND-VÆRK, A.m.b.a. Selskabets forsyningsområde er fastlagt i Jammerbugt Kommunes vandforsyningsplan.
§ 2 – Selskabets formål
Selskabets formål er, i overensstemmelse med den til enhver tid gældende vandforsyningslov og det for vandværket fastsatte regulativ, at forsyne ejendommene indenfor vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt drikkevand, samt at varetage andelshavernes fælles interesser i vandfor-syningsspørgsmål og deraf afledte forhold.
Selskabet kan, med generalforsamlingens godkendelse, indgå i et samarbejde med andre forsynings-selskaber om løsning af driftstekniske og/eller administrative opgaver.
§ 3 – Andelshaverne
Enhver selvstændig matrikuleret ejendom i forsyningsområdet kan optages som andelshaver i sel-skabet mod betaling af tilslutnings- og stikledningsbidrag m.v. ifølge selskabets takstblad.
§ 4 – Andelshavernes rettigheder
Andelshaverne har ret til at blive forsynet med vand på de vilkår og forpligtelser, der fremgår af vandværkets regulativ, der er godkendt af vandværkets tilsynsmyndighed. Ved indmeldelse i vand-værket udleveres vedtægt, regulativ og takstblad.
§ 5 – Andelshavernes forpligtelser og hæftelser i øvrigt
For enhver af selskabets forpligtelser hæfter andelshaverne alene med den i selskabet indskudte ka-pital. Nye andelshavere indtræder med de rettigheder og forpligtelser, der fremgår af vandværkets vedtægt, regulativ og takstblad. Ved overdragelse af en ejendom er andelshaveren, eller andelshave-rens bo, forpligtet til at sørge for, at den nye ejer indtræder i andelshaverens sted. Når selskabet modtager meddelelse om ejerskifte, ophører andelshaverens rettigheder og forpligtelser overfor sel-skabet.
§ 6 – Udtræden af selskabet
Såfremt en ejendom ophører som selvstændigt matrikelnummer, afbrydes vandforsyningen og an-delshaveren må udtræde af selskabet. Omkostninger i denne forbindelse afholdes af andelshaveren.
Ved udtræden af selskabet kan der ikke udloddes andel af selskabets formue eller anden værdi.
Udtrædelse kan også finde sted, hvis en ejendom overføres til at andet forsyningsområde.
Udtrædelsen af selskabet kan kun ske ved indfrielse af medlemmets forholdsvise andel af langfristet gæld.
§ 7 – Levering til andre
Vandværket kan levere vand til andre end andelshavere. Det kan være til nødforsyning eller til andre akutte behov, vanding undtaget. Det kan være til distributionsselskaber, der helt eller delvist dækker sin leveringspligt ved køb af drikkevand. Bestyrelsen fastsætter vilkårene for sådanne leverancer i hvert enkelt tilfælde.
§ 8 – Ordinær Generalforsamling
Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed. Den årlige ordinære generalforsamling af-holdes 1. lørdag i juli måned. Indkaldelse til generalforsamling finder sted med mindst 14 dages varsel ved særskilt meddelelse til hver enkelt andelshaver, eller ved annoncering i den lokale avis med angivelse af dagsorden.
Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være afgivet til bestyrelsen senest den 1. maj.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte følgende punkter:
• Valg af dirigent
• Bestyrelsens beretning
• Det reviderede regnskab
• Budget, herunder takster
• Behandling af indkomne forslag
• Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter
• Valg af revisorer
• Eventuelt

De på generalforsamlingen trufne beslutninger føres til referat, som underskrives af dirigent og be-styrelsesformand.
Ekstraordinær generalforsamling
Kan indkaldes af bestyrelsen på samme vis, som gældende for indkaldelse til ordinær generalfor-samling. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, hvis mindst 5 % af selskabets andelsha-vere indgiver skriftligt krav herom, ledsaget af et skriftligt dagsordenforslag. Generalforsamlingen skal afholdes inden 2 måneder efter bestyrelsen har modtaget den skriftlige begæring. Dagsorden skal bekendtgøres sammen med indkaldelsen.
Vedtægtsændringer
Fremtidige ændringer af vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kom-mune, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.
§ 9 – Stemmeret og afstemninger
Hver andelshaver har 1 stemme pr. ejendom vedkommende ejer. Stemmeret kan udøves af andels-havers ægtefælles eller samlever og kan udøves efter skriftlig fuldmagt, dog begrænset til 1 fuld-magtsstemme pr. andelshaver.
Afstemninger på generalforsamlingen foregår almindeligvis ved håndsoprækning, men skal foregå skriftligt hvis dirigenten, et bestyrelsesmedlem, eller 5 stemmeberettigede forlanger det. Ved valg skal der altid foretages skriftlig afstemning, hvis der opstilles flere kandidater, end der skal vælges. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed.
Købere af vand i henhold til vedtægtens § 7 har ret til at overvære generalforsamlingen og har tale-ret, men ikke stemmeret.
Forslag til vedtægtsændringer kan kun vedtages når mindst 2/3. dele af de stemmeberettigede er til stede og når mindste 2/3. dele af disse stemmer for. Er kun det sidste vilkår opfyldt, kan forslaget genfremsættes og vedtages på en senere generalforsamling med 2/3. dele af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte stemmeberettigede.
§ 10 – Bestyrelsen
Selskabets bestyrelse består af 5 medlemmer valgt blandt andelshaverne for 2 år ad gangen, idet der på den ordinære generalforsamling afgår 3 bestyrelsesmedlemmer i ulige år og 2 medlemmer i lige år. Her ud over vælges 2 suppleanter, som ved afgang fra bestyrelsen, tiltræder efter opnået stemmetal. Suppleanten indtræder i resten af det afgåede medlems valgperiode. Genvalg af bestyrelses-medlemmer og suppleanter kan finde sted.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen har tilsyn med den daglige drift og leder denne, eventuelt ved antagelse af for-nøden teknisk og/eller kontormæssig medhjælp under hensyn til hvad der er mest hensigtsmæssig i forhold til vandværkets formål.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og fører protokol over sine beslutninger. Bestyrel-sen har ansvar for regnskabsførelsen og udfærdiger, i samarbejde med statsautoriseret revision, sel-skabets årsregnskab og budget. Anlægsvirksomhed, der overstiger henlæggelser og budget, skal fo-relægges for en generalforsamling.
§ 11 – Tegningsret
Selskabet tegnes af bestyrelsesformanden i forening med et bestyrelsesmedlem og i henhold til sel-skabets forretningsorden.
Handel med, eller pantsætning af fast ejendom og udstedelse af gældsbeviser, kræver dog hele be-styrelsens tiltrædelse.
Bestyrelsen kan meddele prokura.
§ 12 – Regnskab
Selskabets regnskabsår følger kalenderåret. Det årlige overskud, der måtte fremkomme efter for-svarlige afskrivninger og henlæggelser, kan ikke udbetales til medlemmerne.
Revision af regnskaberne foretages af de generalforsamlingsvalgte revisorer.
Årsregnskabet underskrives af revisorerne og bestyrelsen.
§ 13 – Selvskabets opløsning
Opløsning af selskabet kan kun besluttes hvis ¾. del af andelshaverne stemmer for. Hvis opløsning af selskabet vil kunne ske uden indskrænkning i forsyningsmulighederne, for eksempel ved fusion med et andet vandværk eller ved kommunal overtagelse, kan opløsningen dog besluttes efter de i § 9 anførte bestemmelser vedrørende vedtægtsændringer.
Den opløsende generalforsamling træffer afgørelse om eventuelle aktivers anvendelse. Et eventuelt overskud kan ikke udloddes til medlemmerne, men kan overføres til et andet selskab med almen forsyningsvirksomhed som formål.
§ 14 – Ikrafttræden
Denne vedtægt er godkendt på selskabets ordinære generalforsamling den 17. juli 2010 og træder i kraft den 1. januar 2011. Den hidtidige vedtægt for I/S Jonstrup vandværk, senest ændret 18. fe-bruar 1995, bortfalder dermed.
Vedtægt og regulativ er udsendt til alle vandværkets interessenter/andelshavere sammen med indby-delsen til ordinær generalforsamling den 17. juli 2010 – men kan desuden ses på vandværkets hjem-meside www.jonstrupvand.dk.
Vedtægt og regulativ udleveres til alle nye andelshavere ved indbetaling af tilslutningsafgifter og kan desuden rekvireres hos vandværkets kasserer i forbindelse med ejerskifte.
§8 er ændret ved generalforsamling og ekstra ordinær generalforsamling 2017. Generalforsamling afholdes 1. lørdag i juli måned.
§6 er ændret ved 2.ekstraordinær generalforsamling 24. oktober 2020 med tilføjelsen:
Udtrædelsen af selskabet kan kun ske ved indfrielse af medlemmets forholdsvise andel af langfristet gæld.
§8 er ændret ved 2. ekstraordinær generalforsamling 24. oktober 2020 med tilføjelsen:
Fremtidige ændringer af vedtægter skal godkendes af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt Kom-mune, så længe kommunen har stillet garanti for selskabets gæld.
Jonstrup Vandværk
Ejerstedvej 41
9493 Saltum
Telefon: 98 88 12 32


mail: formand@jonstrupvand.dk
CVR: 33 34 18 73
Iban nr. DK8090201590024194

Created by Dvn.dk - Powered by Svift.net