Name: skabelon-logo.png.
Bestyrelsens beretning 2015
Jonstrup Vandværk
I Jonstrup har vi godt vand

Bestyrelsens beretning for 2015

2015 var Jonstrup vandværks 53. drifts år.  I stedet for den omkostningstunge udsendelse, (trykning, pakning og porto) hvor man trykkede et blad som blev sendt ud til alle forbrugere, har bestyrelsen valgt en elektronisk/annoncemæssig indkaldelse i år: marts indkaldelse via betalingsservice, juni 2 annoncer i Lokalavisen, juni reminder via SMS varsling, indkaldelse via vores hjemmeside.
Det har været et år, hvor der er skiftet formand efter 30 år med Poul Jensen ved roret.
Der har selvfølgelig været nogle omkostninger ved formandsskiftet, vi afholdte en lille intern afskedsmiddag med Poul Jensen efter generalforsamlingen, og der blev indkøbt en afskedsgave.
Der er indkøbt ny PC og printer, og der er blevet installeret et program til elektronisk kort over ledningsplan, så vandværket hurtig kan udsende ledningsplan til graveaktører, når der sker henvendelse fra LER.
31 dec. 2015 stoppede vores kasserer igennem 37 år Lars Chr. Jensen og Torsten Olesen som blev valgt som suppleant på generalforsamlingen 2015, er  1. jan. 2016 tiltrådt som kasserer. Udgifter vedrørende skift af kasserer kommer i regnskabet 2016.
Ved årsskiftet 2015 stoppede også Svend Jepsen som bestyrelsesmedlem, på grund af, at han har solgt sit sommerhus og vores suppleant. siden 2003 Aksel Rank trådte hermed også ind i bestyrelsen 1 jan. 2016. Aksel har i 2015 været måleraflæser.
Forbrug og forbrugere:
Vandværket havde i 2015 en tilgang på 16 forbrugere. I 2014 var der 12.
Antal og forbrug fordeler sig således:
Name: 2015-14- beretning.JPG.
Der har været foretaget reparationer på 25 målerbrønde mod 20 brønde året før. I 2015 er der udført målerkontrol i Skovbakkely, Pirup øst og Risen/Sandtoften. Der blev udtaget 45 målere til kontrol = 10 %. Kontrollen viste, at målerne var OK, og målerpartiet blev godkendt til yderligere 6 år. I 2016 kommer turen til Pirup Nord-vest, Bredbjerg og Fårup klitbakker.
Måleraflæsningen foregår jo som selvaflæsning med afrapportering til Jammerbugt Forsyning. Jammerbugt Forsyning udsender aflæsningsskema på E-boks, og man kan nu aflevere målertallene elektronisk, pr. tlf. eller brev. Der var ca. 400 forbrugere, der ikke havde indsendt målertal i 2015 og de fik derfor besøg af måleraflæseren – og må naturligvis betale for det i henhold til vandværkets takstblad.
Bestyrelsen synes, at det er alt for mange, der ikke aflæser deres måler.
Ledningsnettet
Der har i 2015 været en del reparationer på ledningsnettet. Der har været reparation på en del anboringer, idet de ruster og derved bliver utætte.  Der har været 3 alvorlige og dyre ledningsbrud, 1 på Saltum Strandvej d. 20.10.15, pris 25.802, kr. og 1 på Bækkevej, pris 21.000 kr. Den sidste på Saltum Strandvej i dec. måned figurerer i næste års regnskab.
Niels Thomsen har gennemgået alle afsnitsbrønde/skydeventiler, og der er igangsat reparationer, hvor det har været nødvendig, pris 28.745,25 kr.
Ledningsnettet på Gåen er blev udskiftet til nye rør, pris 76.500 kr. I forbindelse med nybygning på Saltum Strandvej 20, er en tiltrængt omlægning af ledningsnettet blevet udført, Pris 39.266,75 kr. Vi mangler at sløjfe en gammel ledning, som ligger på Lars Chr. mark, dette vil blive gjort i 2016 efter høst.
Vandværket
Elforbruget. I 2014 blev brugt 87.355 KWh., det er faldet i 2015 til 80477 KWh., som er det laveste elforbrug de sidste 4 år.
Der er blevet forhandlet en ny elpris med Nyfors, prisen er sænket fra 29 øre til 21 øre pr. KWh.
Udgiften til El er faldet fra 93.000 kr. i 2014 til 61.478 kr. i 2015
Der er blevet udskiftet en kompressor pris 25.000 kr.
Vandanalyser:De obligatoriske vandanalyser har i 2015 kostet 39.524 kr., imod 24.090 kr. i 2014. Der er blevet foretaget ekstra analyse efter sporstoffer fra dichlorbenzamid (BAM) i vandværkets østligste boring. Det er en plantegift, som for år tilbage blev anvendt i total bekæmpelsesmidlerne Prefix og Caseron, et sprøjtemiddel som blev anvendt af både offentlige virksomheder og af private til bekæmpelse af plantevækst på befæstede arealer, eksempelvis på gårdspladser og lignende, hvor plantevækst var uønsket. Rester af sprøjtemidlet kan desværre nu spores i en af vandværkets boringer i stigende mængde. Grænseværdien er 0,1 nanogram, og værdien er senest målt til 0,02, men har været oppe på 0,032 nanogram. Vandværket har fået plomberet 2 gamle brønde i området, og bestyrelsen har igangsat etablering af en overvågningsboring i 2016. Arbejdet vil blive udført af Brøndborerfirmaet K. Sørensen & Søn, Frederikshavn.
Bestyrelsen har skiftet firma vedrørende vandanalyser, til AnalyTech Miljølaboratorium A/S i Nørresundby, vi forventer en prisbesparelse på ca. 20 % + fordele ved, at firmaet er ”lokal” samt flere af de vandværker, vi samarbejder med i området, bruger dem.
Vores forbrugere kan fremover logge sig ind på online system til AnalyTech og følge vandprøverne, med historik. Bestyrelsen vil altid være sikker på, at det er de rigtige og nyeste tal, som vises.
Offentlige krav og anbefalinger:Som omtalt på generalforsamlingen 2014, trådte der pr. 1. januar 2015 en lovbekendtgørelse i kraft om kvalitetssikring på almene vandværker.  Der er blandt andet krav om gennemført driftslederkursus og hygiejne-kursus for vandværkets driftsansvarlige, dette er bragt i orden. Der er også et krav om anvendelse af et IT program til styring af vandværkets drift. Kvalitetssikringen af Jonstrup vandværk var på plads inden 1. januar 2015 og afrapporteret til Jammerbugt kommune. Så er der ændret i standardregulativet med virkning fra 01.01.15. Der udsendes ikke revideret regulativ. Det nye regulativ er lagt ind på vandværkets hjemmeside og kan læses der.
Jammerbugt kommune stillede i 2013 forslag om et Boringsnært beskyttelsesområde (BNBO) omkring vandværket. Forslaget blev omtalt på generalforsamlingen 2013, herunder at bestyrelsens holdning nok var afventende, idet man ikke kunne se nødvendigheden i at påføre forbrugerne den ekstra udgift, som en dyrkningsbegrænsning jo vil medføre. På generalforsamlingen var der imidlertid stor opbakning til et synspunkt, om ikke at være afvisende over for Jammerbugt kommunes forslag. Vandværket har derfor, i dialog med ejerne af naboarealerne og med Jammerbugt kommune, truffet aftale om, at et areal på yderligere ca. 3,5 ha. omkring vandværket skal udtages af landbrugsdrift pr. 1. januar 2018. Der vil dermed ikke blive hverken gødet eller sprøjtet i BNBO. Der skal betales jordleje til arealejerne på niveau med hvad arealerne landbrugsmæssigt kan udlejes til. Det skønnes, at udgiften vil blive omkring 18.000 kr. årligt. Det svarer til ca. 10 øre pr. udpumpet kbm. vand.
Jonstrup Vandværk
Jonstrup VandværkEjerstedvej 419493 SaltumTelefon: 98 88 12 32mail:
Created by Dvn.dk - Powered by Svift.net