Jonstrup Vandværk Generalforsamling lørdag den 4. juli 2020 Bestyrelsens medlemmer
På generalforsamlingen valgte Anne Mette Finnerup, at trække sig fra bestyrelsen og Kristian Pedersen blev valgt ind i bestyrelsen. Holger Nielsen blev valgt som ny suppleant. Kristian blev den nye formand efter Anne Mette, da bestyrelsen konstituerede sig. Bestyrelsen var således: Formand – Kristian Pedersen Næstformand og kasserer - Torsten Olsen Bestyrelsesmedlem og driftsleder– Niels Christian Olsen Bestyrelsesmedlem – Aksel Rank Bestyrelsesmedlem – Hans Jørgen Jensen Suppleanter – Søren Drustrup og Holger Nielsen
Bestyrelsen har kørt med samme ansvarsfordeling jf. forretningsordenen. Der har siden sidste generalforsamling været afholdt 3 bestyrelsesmøder og en hel del andre møder. Vi har deltaget i diverse kurser og været på messe. Vi har brugt en hel del tid på at få gang i processen med etablering af nyt vandværk. Vi har været ude og se flere vandværker og besøgt firmaer, som har kunne påtage sig opgaven. Dette vil blive gennemgået under et senere punkt på dagsordenen. Vi har ligeledes været ved at se på muligheden for fjernaflæste målere til alle forbrugere. Dette vil ligeledes blive gennemgået senere Vi har været ved at kigge på vores BNBO (Boringsnære beskyttelses område). Det er det område hvor der er størst ”risiko” for nedsivning af uønskede stoffer. Vi har været i dialog med de to lodsejere, men er ikke nået til enighed endnu. Arbejdet skal være færdig til 2022, men vi har taget hul på det i samme ombæring med vi alligevel skal købe jord til det nye vandværk. Vi har fået forhandlet ny aftale med Analytech som laver vores vandanalyser. Dette har givet en besparelse på mellem 40-50 % Vi har netop fået en ny el aftale så vi kommer over på spot prisen. Dette vil forventeligt give en besparelse på ca. 15.000 år ligt. Vandmængde og forbrugere
Pr. 31 december 2019 var der tilsluttet 2568 forbrugere.
Udpumpet vandmængde 180.987 m3 159.843 m3
Solgt mængde 167.796 m3 156.619 m3
Vandspild 13.191 m3 3.224 m3
Vandspild i % 6,94 % 2,02 %
Der er været stort fald i udpumpningen, men noget af det skyldtes nok det varme sommer i 2018
Vandværket er slidt. Vores åbne filtre har vi haft en del problemer med, hvilket har givet anledning til flere services, men vi har kunne holde dem i drift ved at lave flere justeringer. De åbne filtre er fra 1973 og de bliver dyrere og dyrere og reparerer på. Vi har ligeledes nedgravede betontanke som er fra 1963 og 1973. Vi kan ikke sige hvor længe de kan blive ved med at holde.
Vi har haft flere brud på ledningsnettet. Vi har bl.a. haft to brud på den store 250 mm ledning som løber lang Saltum Strandvej. Der har været tale om nogle skydemuffer som var gået i stykker i begge tilfælde. Vi har dog haft reservedele til at ligge på lager, så der hurtigt kunne komme vand på igen. Vi har her stadig stor glæde af Pandrup Kaas VVS der altid kommer med det samme og hjælper os.
Trods problemer med de åbne filtre har vi kunne holde os inde for grænseværdierne på alle parametre. Vi har dog ved servicemålinger haft lav iltprocent. Vi har forsat problemer med BAM en boring. Ved måling den 1. april havde der været en svag stigning i forhold til året før. Problematikken blev vendt med vores brøndborer, som mente stigningen skyldtes den våde vinter, hvor der havde været stor nedsivning. Vi følger op på det her i august for at se om den igen er faldet. Det skal siges, at vi ikke kan måle BAM i det vand vi sender ud til jer forbrugere. For at undgå flere problemer i fremtiden har vi derfor taget hul på sikring af BNBO.
Vi har som tidligere nævnt arbejdet med at finde en leverandør af til et nyt vandværk. Vi håber generalforsamlingen vil se positivt på vores indstilling, således vi kan have et fremtidssikret vandværk og derved sikre rent drikkevand. I bestyrelsen ved vi der forsat ligger et stort arbejde foran os, men det er vi villige til at påtage os. Vi vil forsat arbejde videre med sikring af BNBO. Vi i bestyrelsen at vi kan have det på plads til næste år. Jeg vil gerne takke bestyrelse og ansatte for årets arbejde. Jeg syntes alle har taget del i årets arbejde. Jeg vil særligt sige tak til Niels Christian Olsen og Hans Jørgen Jensen, som begge trækker sig fra bestyrelsen. Niels Christian har været med siden 1981 og Hans Jørgen har været med siden 2001. Niels Christian har ligeledes været daglig passer af vandværket.