Name: skabelon-logo.png.
Bestyrelsens beretning 2020
Jonstrup Vandværk
I Jonstrup har vi godt vand

Bestyrelsens beretning

Jonstrup Vandværk Generalforsamling lørdag den 3. juli 2021
Bestyrelsens medlemmer
På generalforsamlingen valgte Niels Christian Olsen og Hans Jørgen Jensen, at trække sig fra bestyrelsen. Holger Nielsen og Bjarne Carlsen blev valgt ind i bestyrelsen. Kristian Pedersen forblev formand. Søren Drustrup og Martin Boisen blev begge valgt som suppleant. Bestyrelsen var således: Formand – Kristian Pedersen Næstformand og kasserer - Torsten Olsen Bestyrelsesmedlem– Holger Nielsen Bestyrelsesmedlem – Aksel Rank Bestyrelsesmedlem – Bjarne Carlsen Suppleanter – Søren Drustrup og Martin Boisen.
Bestyrelsesarbejde
Bestyrelsen har ændret lidt i forretningsordenen, idet Niels Christian Olsen trådte ud af bestyrelsen. Han stod for den daglige drift af vandværket og det har vi nu ansat Niels Thomsen til. I bestyrelsen har vi kørt med samme ansvarsfordeling som tidligere. Der har siden sidste ordinære generalforsamling været afholdt 5 bestyrelsesmøder og en hel del andre møder og en ekstraordinær generalforsamling. Den ekstraordinære generalforsamling omhandlede vedtægtsændringer som var påkrævet fra Jammerbugt kommune for at vi kan få lån hjem gennem kommunekredit med kommunegaranti. Vi træf nogle store beslutninger på den ordinære generalforsamling om at sætte i værk med nyt vandværk og udskiftning af nye fjernaflæste målere Vi har brugt en hel del tid på at få gang i byggeriet af det nye vandværk. Det har været en god proces indtil nu og jeg er overbevist om det forsætter sådan. Arkil står for bygningen og udenfor bygningen. Krüger står for alt omkring procesanlægget. De har begge hyret lokale firmaer til at løse flere opgaver. Vi har her i maj iværksat udskiftning af de første 480 målere og tager omkring 740 mere efter sommerferien. De resterende målere udskiftes næste forår.
BNBO
Vi har fået indkøbt en del af jorden, hvor vores BNBO ligger. Det er den andel som det nye vandværk ligger på. Det er den vestlige del. Største delen af vores BNBO ligger mod syg og øst. Vi er her forsat ved at finde en løsning og det arbejder vi videre på sammen med lodsejer. Det hele skal først være afsluttet ved udgangen af 2022 så vi har stadig tid til at få det på plads.
Vandmængde og forbrugere
Pr. 31 december 2019 var der tilsluttet 2580 forbrugere.
2019 2020
Udpumpet vandmængde 159.843 m3 175.933 m3
Solgt mængde 156.619 m3 172.682 m3
Vandspild 3.224 m3 3.311 m3
Vandspild i % 2,02 % 1,85 %
Der er været stor stigning i udpumpningen, men noget af det skyldtes nok, at der var mange i sommerhusene sidste år.
Vandværket
Vandværket er forsat slidt. Vi har haft de nødvendige service fra Silhorko, så anlægget bliver holdt kørende. Men vil stadig sige det var en god beslutning at bygge nyt vandværk.
Ledningsnettet
Vi har ikke haft de store brud på ledningsnettet, men vi havde en del udfordringer i februar pga. frosten. Vi havde nogle gamle ledninger som kun lå 80 cm under jorden og de frøs. Vi havde derfor nogle forbrugere uden vand i nogle dage, men det blev løst med midlertidige ledninger over jorden og dunke. Vi har efterfølgende fået udbedret problemerne med undtagelse af en vej, men det bliver klaret efter sommerferien. Vi har her stadig stor glæde af Pandrup Kaas VVS der altid kommer med det samme og hjælper os. Der skal også lyde en stor tak til vores driftsleder som virkelig gør et stort stykke arbejde på ledningsnettet.
Drikkevandkvalitet
Trods problemer med de åbne filtre har vi kunne holde os inde for grænseværdierne på alle parametre. Vi har dog nogle, som kun ligger lige under grænseværdien. Dette bliver løst med det nye vandværk.
Det nye vandværk
Byggeriet følger i store træk den lagte tidsplan. Noget har været lidt foran og noget lidt bagefter. Der er dog ikke noget der skulle udskyde hvornår de er færdige med arbejdet. Der her ikke været større uforudsete problemer. Vi har bestilt noget ekstra arbejde på kildepladsen således den bliver helt opdateret med nye rør. Der bliver ligeledes trukket nye ledninger således den er fremtidssikret. Vi har ligeledes bestilt noget kvalitets målingsudstyr til inde på vandværket. Vi holder os stadig under vores budget på 14 mio. kr. Vi er på knap 12 mio. kr. inkl. ekstra arbejde. Omkring de nye målere ser budgettet også ud til at holde, da selve udskiftning ikke ser ud til at koste så meget som budgetteret. Vi har ligeledes arbejdet med finansieringen og den bliver delt mellem kommunekredit og Sparekassen Vendsyssel. Årsagen til vi ønsker og dele finansieringen er, at på den måde har vi bedre mulighed for at styre vores likviditet. Som det er nu vil der bliver lavet et lån i kommunekredit og en kassekredit eller lignende hos Sparekassen Vendsyssel, som så kan afdrages hurtigere eller langsommere, alt efter hvordan fremtiden arter sig.
Planer for fremtiden
Det nye vandværk skal laves færdigt og vi skal have skiftet de resterende målere. Inden det nye vandværk er færdig skal vi have set på den daglige drift og hvordan det skal køre i fremtiden. Vi vil forsat arbejde videre med sikring af BNBO, men det er som tidligere beskrevet pt ude af vores hænder. Jeg vil gerne takke bestyrelse og ansatte for årets arbejde. Jeg syntes alle har taget del i årets arbejde.
Jonstrup Vandværk
Jonstrup VandværkEjerstedvej 419493 SaltumTelefon: 98 88 12 32mail:
Created by Dvn.dk - Powered by Svift.net